Intercitymøde - Rotaryklubberne i Aarhus inviterer til Borgmestermøde
Hvem ejer fremtidens Aarhus? En dialog om lederskab, data og generationer.
Vi kender alle de store overskrifter om stadion og letbane. Men hvad er planen for Aarhus' sjæl? Hvordan sikrer vi, at fremtidens Aarhus ikke bare bliver en teknologisk effektiv maskine, men en by med nærvær, historie og plads til alle generationer?
Vi har inviteret borgmester Anders Winnerskjold til en samtale om at sætte kursen for Aarhus i en brydningstid. Vi vil udfordre ham på, hvordan vi værner om byens fællesskab, når den teknologiske acceleration og AI udfordrer alt det, vi tager for givet i vores arbejdsliv og hverdag.
Spørgsmålet er: Hvordan skaber vi et beslutningsgrundlag, der er proaktivt fremfor reaktivt? Hvordan træffer vi kloge valg i dag, så vi ikke om 20 år ser tilbage på fejlslagne visioner, fordi vi handlede på bagkant af udviklingen? Og hvordan leder man en by, hvor de 20-åriges drømme skal harmonere med de 70-åriges erfaring?
Det er blot nogle af de spørgsmål, vi søger svar på i dialog med Anders Winnerskjold. Du er også inviteret til at tage del i samtalen – send dit bedste spørgsmål, når du tilmelder dig, eller stil det selv på dagen.
Kom således tæt på borgmesteren i en ærlig dialog om modet til at se fremad, visdommen til at lære af fortiden og ansvaret for at give en by i balance videre til næste generation.
Med din deltagelse støtter du automatisk headspace arbejde med mental trivsel for børn, unge og deres familier, da overskuddet fra aftenens møde går ubeskåret til dette vigtige arbejde.
Mødet er åbent for alle interesserede. Er du studerende, kan du finde et særligt tilmeldingslink på Aarhus Rotaracts hjemmeside. Der er gratis parkering på stedet.
Kom tæt på fællesskabet kirstinelund
Som optakt til mødet har du mulighed for at tilvælge en rundvisning på kirstinelund, hvor du kan få et nærmere indblik i tankerne om det fællesskabsbaserede liv og de mange virksomheder, sundhedshus og mennesker der dagligt mødes her. Møde Christoffer Flintholm, stifter og direktør på kirstinelund, og aktiv Rotarianer i Rotary Ebeltoft Morgenklub.
Rundvisningen starter kl. 17.00 og kræver et aktivt tilvalg under tilmeldingen. Husk selv at notere at rundvisningen starter kl. 17.00, da kalenderbookingen er til kl. 17.30.
Aftenens Hovedprogram:
Kl. 17.30 Mødet starter med Netværk og spisning
Kl. 18.00 Kort intro til Rotary og Rotaract
Kl. 18.12 Visionen for kirstinelund ved founder Christoffer Flintholm
Kl. 18.20 Oplæg ved borgmester Anders Winnerskjold
Kl. 18.45 Samtale med Anders og publikum ved moderator Kim Ahrenfeldt
Kl. 19.30 Tak for i dag
Kort om kirstinelund:
Kirstinelund er vokset ud af en idé om, at arbejdsfællesskaber kan være mere end bare kontorer. At de kan være levende steder, hvor relationer, kultur og hverdagsliv smelter sammen. I dag er kirstinelund ikke længere en bygning, men en filosofi og en konsulentvirksomhed, der hjælper andre med at skabe det samme fællesskabsbaserede liv, som vi dyrker på kirstinelund. Med udgangspunkt i vores erfaringer herfra, tilbyder kirstinelund rådgivning, udvikling og digitale løsninger til alt fra kontorfællesskaber og bofællesskaber til bygningsfællesskaber og institutioner.
Kort om Rotary og Rotaract:
Rotary er et professionelt globalt netværk af 1,2 mio. mennesker, der gør en aktiv indsats lokalt og globalt for at fjerne skel, nedbryde fordomme og skabe positiv fred. Rotaract er organisationens gren for unge voksne (18-30 år), der kombinerer socialt fællesskab med frivilligt arbejde og ledertræning. Rotary har bl.a. medvirket til opbygning af FN i 1945, tilbudt ungdomsudveksling siden 1946 og tog i 1985 initiativ til at udrydde polio globalt. Et mål der er tæt på at blive indfriet, med kun to regioner i Pakistan og Afghanistan, der stadig har aktive tilfælde af vild polio.
Kort om Headspace:
Headspace er Danmarks største gratis samtaletilbud til børn, unge og deres familier. Unge kommer frivilligt til headspace for at dele deres udfordringer, og vores rådgivning er drevet af frivillige. Den dobbelte frivillighed skaber et unikt møde mellem mennesker. De unge bestemmer, hvad samtalen skal handle om. Vi møder dem med nysgerrighed, respekt og omsorg og tager os den tid, de har brug for.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 11. maj 2026 kl. 17:30 til 19:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 8. maj 2026 kl. 22:00
Sted
kirstinelund
Skæringvej 88
8520 Lystrup
Arrangør
Birgitte Illum, Rotary Fællesskab Aarhus
Tlf. +45 22 79 03 59
birgitte.illum@gmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Rotary Fællesskab Aarhus bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser